Sådan udnytter du tiden hjemme til oplevelser og kultur mm.

Sådan udnytter du tiden hjemme til oplevelser og kultur mm.

2020 er og har været et meget svært år for den kulturelle, eventyrlystne og sociale væsen. Det er svært at komme ud og rejse og opleve nye kulturer hvilket har gjort, at mange sidder fast hjemme i huset eller studieboligen. Selvom der langsomt begynder at være hverdag i Danmark og folk fra skoler og institutioner samt arbejdspladser er begyndt at sende folk tilbage på arbejdspladsen, er det ikke til at undgå at lægge mærke til, at man på ingen måde kommer til at have en dagligdag som man havde sidste år. Der er ikke biografture på samme måde, og man kan yderligere godt vinke farvel til wellness ophold og sociale aktiviteter- for selvom Danmark langsomt lukker op opfordres folk over hele landet til stadig at undgå alt social kontakt. Men hvad skal man lave? Nedenstående er der tips og tricks til at lave hjemmet om til meget mere end bare et hjem.

Wellness ophold i hjemmet

Lige nu er der tid til massere af indendørs hygge, hvor du her med fordel kan tage dig tid til selvforkælelse og lave din egen hjemmespa. Morgenkåbe, ansigtsmaske og et langt bad er balsam for sjælen, og normalt er det ikke noget man har tid. Har man ikke en ansigtsmaske ved hånden, findes der et hav af opskrifter på nettet, hvor man kan lave det af dagligvarer som eksempelvis avocado, yogurt og en halv håndfuld havregryn. Ellers kan du med et hurtigt smut i Matas finde nedenstående- som er alt hvad du behøver:

  • Tørbørste eller bodyscrub
  • Ansigtsscrub
  • Shampoo og balsam
  • Hårkur
  • Shower gel
  • Bodylotion/bodyoil
  • Ansigtscreme – find den, der passer til dig:
  • Mudder- og lermaske: Velegnet til fedtet hud
  • Fugtmaske: Afhjælper tør hud
  • Skrubbemaske: Når huden har brug for glød
  • Peel off maske: Modvirker store/tilstoppede porer
  • Sheetmaske: Findes til ethvert behov

Kulturelle oplevelser gennem den digitale verden

I nedenstående afsnit er der en 3 små forslag til, hvordan du kan opleve kulturen hjemme i din stue. Alle tilbud er gratis.
Live oplevelser
– Der findes utallige begivenheder der bliver streamet live. Blandt andet tilbyder Wiener Operaen daglig og gratis live-Streaming af den forestilling der skulle være opført.
Litteratur
– Hvis ikke du har mulighed for at besøge biblioteket og låne bøger, har du mulighed for at låne e-bøger og lydbøger, som du både kan læse på pc, tablet eller mobilen. Eksempler hertil kan være E-reolen, Læsekompas, Det kongelige biblioteks digitale samling.
Film
– Hvis ikke man har en bruger på Netflix, Viaplay mm. er der mulighed for at se film gratis på blandt andet Filmstriben, Filmcentralen (her er der ofte kortfilm og dokumentarfilm), Open Culture (film af ældre dato)
Museer
– De fleste af os kender til “streetview”, hvor det er muligt at spadsere rundt i gaderne digitalt. Inde på google maps, kan du få lov at komme ind nogle steder. Eksempelvis kan digitalt bevæge dig gennem museet og nyde både Guggenheim-museet i New York eller Rijks-museet i Amsterdam, så kan du se om du kan spotte værker fra Albert Gleizes eller Paul Cézanne. Du skal blot klikke på de to links, så bliver du sendt direkte ind i den kulturelle verden.

Grundet Corona situationen har det i 2020 været populært at holde ferien hjemme i Danmark. Hvis du har lyst til at se mere af Danmarks natur, kan du læse om 3 destinationer i Nordjylland som du bare ikke må gå glip af.