2020 er lagt bag os, og vi ser ind i 2021. Dog har vi ikke lagt det forgangende år helt bag os. Vi kan se frem til arbejdet og undervisning fra hjemmet. Hvilket betyder, at det i langt højere grad er blevet nødvendigt at præge vores rammer, så omgivelserne skaber ro og hygge. For lad os være ærgerlige, vi har aldrig set så meget på de samme fire vægge. Og vores udlængsel er blevet sat på prøve. Vi har brug for et nyt syn på hverdagen.
Her er 5 muligheder for at sætte dit personlige præg på dit hjem, uden at det skal koste én formue.
1. Farv en væg.
I 2020 er det virkelig blevet populært at farve en væg i sit hjem. Omend det er en grøn væg i stuen eller farven af cappuccino i soveværelset. At farve væggen kan være med til at skabe kant, varme og hygge.
2. Ryk rundt.
Måske du er blevet træt af spisebordet altid er placeret til højre for sofaen, og lampen står altid lidt i vejen. Ved at rykke rundt, kan du få et nyt syn på dine møbler og hjem og måske lægge mærke til tingene på en ny måde. Du får måske øje for, hvordan solen skaber farver i din stue, som du aldrig har tænkt på før.
3. Hæng plakater op.
En lille ting, som kan gøre mere end du lige går og tror, er at få kunst ind i dit hjem. Men i stedet for at bruge hele opsparingen på et maleri, så find en smuk plakat, der kan passe ind i indretningen. Kunstshoppen har et fint udvalg af kunstplakater, der foruden at være smukke, er i begrænset oplag – så du kan få et udtryk, ikke alle har.

4. Gå en tur i skuret.
Vi kender det alle. Vi har følelsen af at mangle nyt, måske ikke noget specifikt, men bare nyt. Inden du klikker det første og bedste hjem fra nette, så gå lige en tur over i skuret. Hvis du tager de rigtige briller på, kan det være du finder en fin taburet eller et lille spejl, som du egentlig havde tænkt skulle smides ud, men du har ikke helt nået til det endnu. Gør det rent, find en frisk farve og mal det. Tillykke, Du har nu en dejlig ting, som kan sætte lidt farve på hverdagen.
5. Tage blomsterne ind.
Noget så simpelt, som en buket tulipaner eller en hyacint, kan virkelig være ro for sjælen, og skabe nyt liv i hverdagen. Det er en simpelt ting, som virkelig kan sætte et stort præg. Og bare rolig, du behøver ikke at købe dig fattig fra blomsterhandleren, det lokale supermarked, haven eller i vejkanten, har helt sikkert lige dét som passer til dig.
