Din næste rejsedestination – Kyoto, Japan

Japans gamle hovedstad er landets epicenter for historie, kultur og arkitektur.
En smuk bladning af moderne metropol og levn fra fortiden – byen har i sandhed alt for enhver smag. Hvis du ønsker at besøge en storby der ikke bærer lige så meget præg af turisme og hvor metropol-bølgen endnu ikke har opslugt området, kan Kyoto stærkt anbefales. Til trods for byens betydning for Japan som helhed, er det ikke en specielt stor by, og huser ca. 1,5 millioner personer. Det anbefales at du besøger byen i forårsperioden, da det kan være meget fugtigt i sommerperioden. Vinterperioden er også forholdsvis skånsom da temperaturerne aldrig når under 5 grader og luften som regel er mild, hvilket gør det til en attraktiv rejsedestination året rundt.
Noget af det mest specielle ved Kyoto er måden hvorpå vejnettet er sammensat – det er bogstavelig talt et net. Vejene løber parallelt med hinanden igennem hele midtbyen, både på vandret og lodret led. Dette gør det utrolig nemt at navigere rundt i som turist, og giver samtidig en rig mulighed for at finkæmme byen for forretninger og seværdigheder til fods. I byen vil du ikke finde mange ødelagte bygninger – Kyoto er nemlig en af de eneste større byer i Japan der ikke blev bombet under 2. verdenskrig. Resultatet af dette er at den gamle bydel stadig står utrolig skarpt og som turist kan du få et ægte indblik i gammel japansk arkitektur og kultur. Byen gør en dyd ud af at fastholde gamle traditioner, og det er derfor også de eneste steder i landet du stadig kan få produkter som f.eks. silke, vifter og stof der er lavet efter tusindårgamle traditioner.

Byen er desuden et af Japans religiøse hovedsæder. Ved en tur rundt i byen vil du hurtigt støde på et utal af de gamle helligdomme som befolkningen stadig beder ved i dag. Det er også i Kyoto du vil finde de verdensberømte geishaer der fungerede som underholdningsindslag for den daværende kejser. I dag er det er det utrolig populært blandt piger at iføre sig det ikoniske kostume, og du vil helt sikkert blive bedt om et billede sammen med dem hvis du kommer som dansker. I dag tæller byen ca. 1.600 buddhistiske templer og 280 helligdomme som dagligt anvendes af byens beboere.

Hvis du ønsker at besøge Kyoto eller vide mere om hvad byen har at byde på, kan du finde en Rejseguide til Kyoto her på linket.